Brancheforeningen for æg- og sæddonation

Nyt sæddonorregister skal højne sikkerheden og sikre, at en donor ikke donerer flere sted

"Nyt sæddonorregister skal højne sikkerheden og sikre, at en donor ikke donerer flere steder"

3. december 2025

Brancheforeningen for æg- og sæddonation lancerer et fælles sæddonorregister. Det skal styrke patientsikkerheden og sikre, at sæddonorer kun donerer ét sted. 

 

Registeret er et vigtigt skridt mod fælles standarder og en mere ansvarlig håndtering af sæddonation – til gavn for både donorer, familier og børn undfanget ved donation.

Med lanceringen af et nyt sæddonorregister får fertilitetsklinikker og sædbanker for første gang et fælles redskab til at verificere, om en given donor allerede findes i systemet. Målet er at forebygge, at en donor donerer til flere fertilitetsklinikker eller sædbanker, da dette kan medføre, at donoren overskrider de nationale grænser for, hvor mange familier en enkelt donor må bidrage til. Således øges trygheden for både familier og børn undfanget ved donation.


Vi har i mange år arbejdet for at få et værktøj, der kan give bedre overblik og som kan være med til at sikre, at de nationale familiegrænser bliver overholdt. Vi er derfor glade for nu at kunne tage det nye sæddonorregister i brug,” siger Maja Torp, Direktør for brancheforeningen for æg- og sæddonation.


Registeret er udviklet af brancheforeningen for æg- og sæddonation gennem de sidste to år og har de sidste 6 måneder været taget i brug Med sæddonorregisteret kan vævscentre – herunder både sædbanker og klinikker, der rekrutterer donorer – med få nøgleoplysninger slå en donor op og se, om vedkommende allerede er registreret i systemet. Der findes dog ingen behandlingsdata eller anden data registreret på donor. Det er obligatorisk for foreningens medlemmer at anvende registeret.

Et vigtigt bidrag til patientsikkerheden

Selvom tilfælde af sæddonorer, der donerer flere steder, er sjældne, har sager i både Danmark og udlandet vist behovet for bedre kontrol. Donorer forpligter sig allerede i dag via deres kontrakt til kun at donere ét sted, men det nye værktøj styrker kontrollen og giver et ekstra lag af tryghed.

 

Brancheforeningen for æg- og sæddonation understreger vigtigheden af fælles standarder og mere ansvarlig håndtering af donation og beder til, at vævscentrene tager godt imod registeret:

Vi håber, at alle vævscentre vil tilslutte sig – for jo flere der deltager, desto mindre bliver risikoen for, at en donor donerer flere steder. Vi oplever allerede en positiv dialog og forventer, at endnu flere vil være med over tid,” fortsætter Maja Torp, Direktør for
brancheforeningen for æg- og sæddonation. 

 

Foreningen Donorbørns Vilkår hilser initiativet velkommen, men håber på sigt på en permanent statslig løsning ”Vi hilser brancheforeningens proaktive initiativ særdeles velkommen, da vi længe efterlyst et kontrolsystem, der sikrer, at en kønscelledonor ikke anvendes af flere virksomheder. Dette register er et positivt tiltag, hvor der tages ansvar for at sikre trygge rammer for de donorundfangede. I vores optik, bør det dog være en statslig opgave at sikre et kontrolsystem på tværs af alle aktører,” siger Bodil Skov, Forperson i Donorbørns Vilkår

Et skridt på vejen mod et europæisk donorregister

Flere europæiske lande har allerede nationale donorregistre, der bidrager til ensartede standarder og bedre kontrol. Den danske branche håber, at erfaringerne herfra kan bane vejen for et fælles EU-register i fremtiden “Et fælles EU-register er uden tvivl en del af fremtidens løsning for branchen for at sikre større transparens og sikkerhed på tværs af landegrænser. Derfor er det oplagt, hvis den kommende EU-forordning, der træder i kraft i 2027, har tænkt det ind. Vi arbejder intensivt med de relevante myndigheder på nationalt og europæisk niveau for at sikre fælles standarder” afslutter Maja Torp

Registeret omfatter i første omgang kun sæddonorer. For ægdonation gælder andre regler og færre tilladte donationer, og derfor er risikoen for overlap mindre. På sigt håber branchen dog, at systemet også kan udvides til ægdonorer. 

 

Brancheforeningen for æg- og sæddonation understreger vigtigheden af fælles standarder og mere ansvarlig håndtering af donation og beder til, at vævscentrene tager godt imod registeret:

Vi håber, at alle vævscentre vil tilslutte sig – for jo flere der deltager, desto mindre bliver risikoen for, at en donor donerer flere steder. Vi oplever allerede en positiv dialog og forventer, at endnu flere vil være med over tid,” fortsætter Maja Torp, Direktør for
brancheforeningen for æg- og sæddonation. 

 

Foreningen Donorbørns Vilkår hilser initiativet velkommen, men håber på sigt på en permanent statslig løsning ”Vi hilser brancheforeningens proaktive initiativ særdeles velkommen, da vi længe efterlyst et kontrolsystem, der sikrer, at en kønscelledonor ikke anvendes af flere virksomheder. Dette register er et positivt tiltag, hvor der tages ansvar for at sikre trygge rammer for de donorundfangede. I vores optik, bør det dog være en statslig opgave at sikre et kontrolsystem på tværs af alle aktører,” siger Bodil Skov, Forperson i Donorbørns Vilkår

Kontaktinformation for brancheforeningen for æg- og sæddonation

Maja Torp

Direktør for Brancheforeningen for æg- og sæddonation 

Medlemsvirksomheder

Scroll to Top