Brancheforeningen
for æg og sæddonation
Vi arbejder for at skabe de bedste rammer for donation og fertilitetsbehandling med donoræg og donorsæd.
Om os
Brancheforeningen for æg‑ og sæddonation (BFSD) er en sammenslutning af erfarne fagfolk fra klinikker og donorbanker med mange års samlet erfaring inden for æg- og sæddonation.
Vi arbejder målrettet på at sikre, at donation og fertilitetsbehandling foregår på et højt fagligt, etisk og innovativt niveau — både til gavn for donorer, modtagere og det offentlige sundhedsvæsen.
Vission
Vores mission er at fremme sundhed og befolknings-udvikling gennem adgang til donation og fertilitets-behandling.
Mission
Som brancheforening for æg- og sæddonation arbejder vi for at være den førende drivkraft bag en etisk ansvarlig, innovativ og bæredygtig branche i Danmark.
Vi vil sikre, at private aktører anerkendes som vigtige samarbejdspartnere i sundhedssystemet, og at rekruttering af donorer sker på en måde, der tilgodeser både samfundets og patienternes behov.
Vi ønsker en branche, hvor æg- og sæddonation er tilgængelig, effektiv og tryg – med fokus på donorer, modtagere og donorbørn, og med respekt for alle involverede parters rettigheder.
Vores mål er at understøtte familiedannelse gennem patientsikker behandling, der også tager hensyn til donorbørns fremtidige behov og rettigheder.
Mission
Vi arbejder for en etisk, innovativ og bæredygtig branche for æg- og sæddonation i Danmark.
Vores mål er, at private aktører anerkendes som vigtige samarbejdspartnere i sundheds-systemet, og at donorrekruttering sker ansvarligt og til gavn for både patienter og samfund.
Vi vil sikre tryg og tilgængelig donation med respekt for donorer, modtagere og donorbørn – og understøtte familiedannelse gennem sikker behandling med hensyn til fremtidige behov og rettigheder.
Mærkesager
Vores mærkesager handler om at skabe balance mellem sikkerhed, etik og fleksibilitet – til gavn for donorer, modtagere og donorbørn. Gennem oplysning, ensartede regler og gennemsigtighed ønsker vi at sikre et bæredygtigt donationssystem, hvor både patientsikkerheden og de individuelle rettigheder respekteres.
Ensretning af regler for æg- og sæddonation
Harmonisering af lovgivning for at øge kapaciteten af donoræg og skabe fleksibilitet.
Øget oplysning om nedfrysning af egne kønsceller for bedre fertilitetsplanlægning.
Balanceret vurdering af genetiske risici
Undgå unødvendig udelukkelse af donorer, samtidig med at sikkerheden opretholdes.
Implementering af EU SoHo-forordningen
Sikre retfærdig donor-kompensation, klare regler for ID-frigivelse og fleksibilitet i autolog brug.
Bevare dansk praksis for kendt donation og sikre lægers mulighed for internationalt samarbejde.
Information til donorbørn
Balancere donorbørns ret til information med donorernes privatlivsrettigheder.
Nationalt Donorregister
Kontrollere brugen af donorer for at undgå ukontrolleret spredning af genetisk materiale og sikre patientsikkerhed.
Kerneværdier
Effektiv behandling
Fleksible regler og private klinikkers inddragelse skal give hurtigere adgang til fertilitetsbehandling.
Patientsikkerhed & etik
Vi sikrer trygge og etisk forsvarlige donationsprocesser for både donorer og modtagere.
Høj faglig standard
Vi arbejder for tidssvarende lovgivning, så Danmark fortsat er førende inden for fertilitetsbehandling.
Bestyrelsen
Maja Torp
Direktør
Direktør, Brancheforeningen for æg- og sæddonation
Julie Paulli Budtz
Bestyrelsesforkvinde
European Spermbank
Helle Sejersen Myrthue
Bestyrelsesmedlem
CEO, Diers IVF
Marlene S. Vium
Bestyrelsesmedlem
Managing Director, Born Donor Bank
Sacha Weirup
Bestyrelsesmedlem
Director of operations, Premier Sperm Donors
Marianne Kjeldsen
Bestyrelsesmedlem
Aagård
Pressemeddelelse
3. december 2025
"Nyt sæddonorregister skal højne sikkerheden og sikre, at en donor ikke donerer flere steder"
Brancheforeningen for æg- og sæddonation lancerer et fælles sæddonorregister. Det skal styrke patientsikkerheden og sikre, at sæddonorer kun donerer ét sted.
Registeret er et vigtigt skridt mod fælles standarder og en mere ansvarlig håndtering af sæddonation – til gavn for både donorer, familier og børn undfanget ved donation.
Medlemsvirksomheder