Folkemødet
Brancheforeningen for æg- og sæddonation deltager aktivt på Folkemødet for at sætte fokus på vigtige emner inden for fertilitetsbehandling og donation.
Brancheforeningen debuterede i 2023 med at afholde egen paneldebat på Folkemødet, hvor der blev fokus på ægdonation og nødvendigheden af at etablere ægbanker i Danmark.
På Folkemødet 2024 handlede brancheforeningens debat om, hvordan privat fertilitetsbehandling er et oplagt og helt nødvendigt supplement til den offentlige behandling og samlet set vil sikre bedre adgang for patienter.
Vores deltagelse på Folkemødet er en vigtig del af arbejdet for bedre forhold for fertilitetsbehandling i Danmark målrettet de forældrepar og enlige, der har brug for æg- eller sæddonation for at opnå graviditet.